|
KANINER ER IKKE GNAVERE – DE ER LAGOMORPHS
Hareordenen: Lagomorpha, som er en pattedyr-orden,
består af to familier: Leporidae, der omfatter harer og kaniner, og Ochotonidae, pibeharerne. Det er en meget gammel gruppe,
idet man har fundet forsteninger, der stammer helt tilbage fra tertiærtidens næstældste afsnit. Helt frem til i dag har mange
slået dem sammen med gnaverne på grund af deres gnaverlignende fortænder. Men den nyere tids forskning tyder imidlertid på,
at de ikke er nærmere beslægtet med gnaverne end med andre pattedyr-ordener. Derimod ser det ud til – efter deres bygning,
anatomi og blodplasmaens egenskaber, at de er nærmere beslægtet med hovdyrene. Derom senere under DEN UFULDSTÆNDIGE DRØVTYGGER.
Karakteristisk for Lagomorpha er de lange, konstant voksende fortænder i overkæben. Til forskel fra gnaverne har de
dog to par fortænder i overkæben, idet der lige bag de yderste, lange tænder, sidder et par mindre tænder: Taptænderne. De
har også en kindtand mindre i begge sider både i over- og undermunden, end gnaverne har, altså i alt mindst 4 kindtænder mindre
men 2 fortænder mere.
Ørernes længde er et eksempel på hareordenens tilpasning til forskellige klimaforhold. De er
i stand til at regulere ørernes blodcirkulation ved sammentrækning eller udvidelse af blodkarrenes vægge og derved kontrollere
afgivelsen af varme fra ørernes overflade. I naturen er det ørkenharerne, der har de længste ører, og polarharerne, der har
de korteste. Den kendsgerning benytter man i fremavl af de forskellige kaninracer. Vil man have så lange ører som muligt,
f.eks. på vædderkaniner, gælder det altså om at avle og lade unger vokse op i varme. Derimod hvis man avler Hermelin, og ønsker
meget korte ører, er det klogt at avle og lade unger vokse op i kulde.
Der skal en ekspert til at aldersbestemme en
kanin, men disse har til gengæld udviklet en metode til aldersbestemmelse på grundlag af øjenlinjens vedvarende vækst og forbeningsmønsteret
i de lange knogler og ryghvirvlerne. Selv om kaniner kan blive op til 10 år i fangenskab, er gennemsnits-levealderen i naturen
kun 2 år.
DEN UFULDSTÆNDIGE DRØVTYGGER
Lagomorpha’s medlemmer er udelukkende planteædere, som lever
af græs, ukrudt, blade, bark, frø, rødder, korn, men de kan i nødstilfælde også æde snegle, og insekter. Refektion, d.v.s.
genfordøjelse af ekskrementer, er et normalt træk i denne ordens fordøjelsesfysiologi. Hver dag dannes der to forskellige
slags ekskrementkugler. Den ene type er hård og fast og udskilles på sædvanlig vis. Den anden type er blød og fortæres igen
af dyret direkte fra endetarmsåbningen. Denne form for fordøjelse sikrer en mere effektiv udnyttelse af protein, B-vitamin
og kulhydrater samt en række mikronæringsstoffer. Her i Danmark kalder vi de bløde, spiselige kugler for ”vitaminpillerne”.
Refektion i forbindelse med cellulose-fordøjelsen i blindtarmen har en slående lighed med drøvtyggernes fordøjelsesproces.
lurer du på mere kontakt m
Løfting av kaninen :
En kanin
skal ALDRI løftes etter ørene. Kaniner er og har alltid vært byttedyr, og instinktene deres er så sterke at de aller fleste
kaniner misliker å bli tatt opp. Det å bli holdt fast og tatt (av naturlige fiender) er akkurat det villkaninen lever for
å unngå, og en kanin som blir tatt og holdt fast i naturen blir noens middag. Av denne grunn er det svært viktig å lære å
løfte riktig så man kan det når det er nødvendig å løfte kaninen (for kloklipping, veterinærbesøk osv). Man skal altså ikke
gå rundt og bære en kanin for moroskyld! Dette bør man kanskje tenke på når man går til anskaffelse av et kjæledyr. Skal man
ha et dyr å kose med og bære på, er nødvendigvis en kanin ikke det rette dyret. Men du kan jo slumpe til å få en kosete kanin.
Problemet er bare at en kanin ikke kan tvinges til å bli kosete p.g.a. sterke instinkter. Oftest er det hannkaninene som blir
mest kosete og enklest å bære, men uten at disse kastreres vil de også kunne komme til å bl.a. markere sine eiere med urin.
Hunnkaninene er gjerne mindre sosiale mot mennesker, men de elsker å være i nærheten av deg hele tiden, uten nødvendigvis
å bli klappet eller båret. Noen kaniner elsker simpelthen å bli kost med og klødd, mens andre hater det. Hver kanin har sin
helt egne personlighet, og det er opp til oss mennesker å tolke tegnene og signalene riktig. Vil man ha et kjæledyr som nødvendigvis
ikke kan koses med, men som allikevel har en sterk personlighet og et krevende vesen?
sanser
Luktesansen
Dette er den sansen som er best utviklet hos kaninen.
Hvis du ser etter, kan du se at kaninens nese beveger seg hele tiden for å fange opp lukter. Slimhinnene i nesen er svært
ømfintlige, og støvete høy, tørr luft, sterke rengjøringsmidler og parfyme kan irritere dem, og dermed være en plage
for kjæledyret ditt.
Kaniner markerer revir og kommuniserer med hverandre ved hjelp av dufter som produseres i forskjellige
kjertler.
Hakekjertlene sitter under tungen. Gjennom porer transporteres duften til undersiden av haken.
Kaninen kan derfor markere reviret sitt ved å gni haken for eksempel mot en gren. Hannen gnir også hunnen på denne måten.
Analkjertlene ligger på begge sider av endetarmen. Sekretet derfra påføres avføringen og er en
hjelp for kaninen til å markere sitt område.
Lyskekjertlene befinner seg i de hårløse hudfoldene på begge sider av kjønnsåpningen. Ved første
møte kan kaninene bruke disse duftkjertlene til å finne ut om en annen kanin tilhører familien, om det er en hann eller en
hunn, og hvis det er en hunn, kan den lukte om hun er paringsklar.
Hørselen
Kaniner har generelt svært god hørsel (kaniner med hengeører har noe nedsatt hørsel,
da ørene ikke klarer å fange opp lyder så godt, og heller ikke er bevegelige på samme måte som hos kaniner med ører som står
rett opp). De ytre ørene er avlange og kan beveges uavhengig av hverandre. Dette gjør at kaninen kan kjenne igjen stemmen
din. Samtidig betyr det at høye lyder, slik som dører som smeller igjen eller skriking og bråk, gjør kaninen redd og nervøs.
Synet
Alt som skjer i det fjerne oppfatter kaniner svært godt, mens de faktisk ser dårligere
hvis ting er nærme. Derfor bør du være forsiktig når kaninen går løs rundt i huset. Fordi den ser dårlig på nært hold, kan
den plutselig løpe mellom bena dine, og da er det for gjort å tråkke på den eller sparke til den. Ikke vent at kaninen skal
lære å passe seg for deg, lær deg heller å passe deg for den. Kaninens øyne sitter langt ut på sidene av hodet. Dette gjør
at kaninen har et veldig bredt synsfelt, noe som er et godt hjelpemiddel når den skal oppdage fiender. Fargesynet er begrenset
til å kunne skille mellom rødt og grønt. Kaniner ser ganske godt i skumringslys, men sterkt sollys blender dem.
Smakssansen
Smakssansen er også godt utviklet. Kaninen kan skjelne mellom søtt, surt, bittert
og salt. Dette betyr at kaniner gjerne knasker sjokolade og søt kjeks, men dette vil gi dem alvorlig fordøyelsesbesvær. Tamme
kaniner har for en stor del mistet evnen til å kjenne igjen smaken av giftige planter. Pass derfor på å flytte potteplantene
dine slik at kaninen ikke kan få tak i dem.
kaniner en vitenskap masse nyttig fakta les dette og du vill garantert lære noe nytt og nyttig,,,,,
|
